Moderne aftægt financieres over skattebilletten. Når vi bliver gamle og svage nok, installeres vi lunt og bekvemt på det lokale plejehjem, hvor vore daglige behov tilfredsstilles efter bedste evne og i forhold til de ressourser, den lokale kommunalbestyrelse finder rimeligt. Et uddannet og professionelt personale sørger for, at vi trygt kan se den sidste tid trygt i møde. Sådan har det naturligvis ikke altid været!
Aftægt på Spanggårdsvej
Befandt man sig i 1800-tallet på bunden af den sociale rangstige, kunne et "ophold" på fattiggården blive den yderste konsekvens - en situation, der på alle tænkelige måde måtte være ydmygende og grufuld.
Den situation befandt hverken Jens eller Niels Spanggaard sig i - ganske enkelt fordi de var formuende. De var hverken fæstere eller daglejere, men derimod ejede de det lille husmandssted med tilhørende dyrehold. Selv om forholdene sandsynligvis var beskedne, udgjorde fast ejendom ved salg udgangspunktet for at skaffe sig en tålelig alderdom. Køberen måtte tilbyde sælgeren AFTÆGT.
Lukrativ aftægtsaftale
Nærlæses aftalerne for både Jens og Niels, må man i høj grad overraskes over, hvor lukrative forholdene formede sig for både far og søn. Se blot her, hvor Niels overtager efter sin far:"Kjøbesum 50 Rdl. Sedler, skriver Halvtredsindstyve Rigsdaler Sedler, og desuden med den Forpligt, at give min Kone Helvig Pedersdatter Enggaard og mig saalænge vi lever fri Huslye, Klæde og Føde ved fælleds Bord, og ved vor dødelige Afgang en sømmelig Jordefærd."
Jens Jensen døde 2 år senere i 1835, MEN hans kone, Helvig, dør så sent som i 1855. Altså må Niels ha´ givet svigermor plads ved fælles bord i 18 år! Tankevækkende i vore dage!
Luksusaftale